25|10-2020

Copenhell - 2021 Danish band update

Boom! Not long after Copenhell's headliner announcements, the festival is back again with another large batch of bands for us.
This time, the focus is on the domestic, as all bands are Danish of origin. That's not a bad idea, considering the unsafe travel times we live in, and it also gives a good amount of focus on local bands that might not otherwise have had the chance to play a major festival at this point.
The official statement with further info in Danish can be found below, but here's the list of the bands for you to enjoy right now:

Bersærk
Artillery
Siamese
Redwood Hill
Xenoblight
Orm
Withering Surface
Ghost Iris
Denial of God
Eyes
Svartsot
Søren Andersen
Wayward Dawn
Ivy Crown
Nyredolk
Lifesick

Official anouncement in Danish:


DANSK DYNAMIT PÅ COPENHELL 2021

BERSÆRK, ARTILLERY, SIAMESE, REDWOOD HILL, XENOBLIGHT, ORM og mange andre danske rock- og metalbands slutter sig til musikprogrammet på COPENHELL 2021.

Den hårde danske musikscene bugner af talentfulde og dygtige bands, og rigtigt mange af dem skal naturligvis optræde på landets største rock- og metalfestival. COPENHELL kan derfor bekræfte, at alle sidste års offentliggjorte danske bands er blevet genbooket til COPENHELL 2021 sammen med fire nye. Næste års samlede danske besætning er dermed: D-A-D, BERSÆRK, ARTILLERY, SIAMESE, REDWOOD HILL, XENOBLIGHT, ORM, WITHERING SURFACE, GHOST IRIS, DENIAL OF GOD, EYES, SVARTSOT, SOREN ANDERSEN, WAYWARD DAWN, IVY CROWN, NYREDOLK og LIFESICK.

Læs mere om den overdådige rock- og metalbuffet her:

De hedenske heavyrockere BERSÆRK er gået fra sejr til sejr siden starten på deres erobringstogt i 2012, og bandet har vundet det danske metal- og rock-publikum med deres unikke dansksprogede stoner-rock, sidst med deres seneste album "Jernbyrd" fra 2018. Bandet optræder i 2021 for tredje gang på COPENHELL, hvor publikum næppe har glemt deres seneste koncert i 2018, hvor de spillede for et rekordstort og ekstremt begejstret publikum. Bandet udgiver sit tredje album, "SOL", i morgen, så de besøger festivalen med helt nye numre på sætlisten. Glæd jer til at gå bersærk med hedningerne!

Danske ARTILLERY vender tilbage med et nyt thrash-bombardement på COPENHELL. Bandet er ikke kun en institution på den danske metalscene, men også internationalt anerkendt for deres store bidrag til musikhistorien. Kanonerne er stadig skarpladte i dag 35 år efter debuten i 1985, og bandet optrådte sidst på festivalen i 2016 - den sidste koncert med den nu afdøde medstifter og guitarist Morten Stützer. Vi glæder os til at høre Michael Bastholms fænomenale vokal oven på det tordnende instrumentale bagtæppe, mens en uendelig salve af hårde headbanger-riffs flænser luften.

SIAMESE beviste på årets When COPENHELL Freezes Over, at deres helt unikke kombination af hård metalcore og ørehængerpop virker fuldstændigt efter hensigten: At skabe fængende popmetal, der river publikum rundt. Musikken er stilren, anderledes og fyldt med dybde og kvalitet - ikke mindst i kraft af Mirza Radonjica-Bangs formidable stemme, som bevæger sig helt ubesværet fra smuk skønsang i toppen af registeret til dybe brøl med solidt bundtræk.

REDWOOD HILL kombinerer black og doom i et brutalt og stemningsfuldt lydbillede, der rækker dybt ind i både psyke, følelser og sanser. Bandets tre fremragende udgivelser "Descender", "Collider" og "Ender" har begejstret både publikum og anmeldere, og live-forventningerne til de danske mørkemænd har aldrig været højere.

Det danske ekstrem-metalband XENOBLIGHT leverede den hidsige og hårde vare så overbevisende på COPENHELL Metal Cruise sidste år, at de var selvskrevne til en plads på selve festivalen i 2021. Bandet har på blot to år formået at skyde op af den danske sorte muld med en sjældent set hast og styrke. Musikken er gødet af høj kvalitet og dygtigt samspil mellem musikerne - og ikke mindst Marika Hyldmars fascinerende vokal, der bevæger sig fuldstændigt flydende rundt mellem skingrende høje black metal-skrig og afgrundsdyb døds-growling. Regn med at opleve et band, der virkelig vil ud over scenekanten!

ORM trådte direkte ind på den danske black metal-scene med deres klippesolide debut i 2017, og deres opfølger fra 2019, "Ir", er af mange blevet udråbt som et moderne mesterværk inden for dansk metal. Skæringen består af blot to numre på over 20 minutter hver, og musikken er lige så ubønhørligt hård og skarp som den bornholmske granit, bandet er vokset op af.

WITHERING SURFACE takkede oprindeligt af helt tilbage i 2005 efter godt ti år på scenerne. I dag, hele 15 år senere er bandet genopstået som fugl Føniks af asken med et helt nyt album! Lyden er i dag ligesom dengang kraftigt inspireret af alt fra melodisk Göteborg-dødsmetal til både black og thrash, og bandets store comeback kan opleves live på COPENHELL 2021.

Danske GHOST IRIS har på mindre end fem år nået, hvad mange andre bands drømmer om - stor streamingsucces på Spotify, enorm kritikerros og intet mindre end tre albumudgivelser. Musikken hvirvler rundt mellem alt fra djent til deathcore og er umulig at genrebestemme - den er et konstant foranderligt og dynamisk bæst, der angriber fra alle vinkler!

Det ældste danske black metal-band, sønderborgensiske DENIAL OF GOD, har lige siden 1991 spillet med deres oprindelige besætning. Brødrene Ustumallagam og Azter har gennem snart 30 år finpudset bandets dystre musik og klassiske horror-univers uden at gå det mindste på kompromis med deres brutale oldschool-lyd. Publikum kan med andre ord se frem til den rene, uforfalskede black-vare fra fra en af genrens helt store instutioner.

EYES er vokset ud af asken af det hedengangne band Hexis - og rummer akkurat lige så meget brutalitet, aggressioner og livslede. Genremæssigt har musikerne bevæget sig fra dyster og blackened hardcore til mere vild og slagsmålsagtig kaos-hardcore på debuten "Underperformer", og det er musik, der river i kroppen!

SVARTSOTs musikalske univers hviler på dansk historie og folklore, som er indsvøbt i en helt unik blanding af melodisk metal og folkmusik - tilsat dansk growlvokal! Det er en lydrejse ind i en mørk og brutal middelalder og musik, der med garanti kommer til at kickstarte folkefesten på COPENHELL!

SOREN ANDERSEN har gennem tiden arbejdet sammen med flere af rockmusikkens helt store profiler, blandt andet Glenn Hughes (Deep Purple), Mike Tramp (White Lion) og Dave Mustaine (Megadeth) og er også kendt fra bandet Electric Guitars. Den danske guitar-ekvilibrists nylige soloalbum "Guilty Pleasures" cementerede med en nostalgisk rundrejse i firsernes lyd hans status som international shredder-mester. Mon ikke der bliver spillet hårdt igennem på mindst et par hundrede luftguitarer foran scenen til den her?

Scenen bliver indhyllet i ondskab, råddenskab og dystert mørke, når skanderborgensiske WAYWARD DAWN går på. Til trods for en debut så sent som i 2015 spiller bandet solid dødsmetal af den helt gamle skole - publikum kan se frem til et ubønhørligt og knusende musikalsk frontalangreb, de sent vil glemme!

Melodisk metalcore leveret som drønhårde knytnæveslag. Det er, hvad publikum kan forvente af det nye band IVY CROWN, når de skruer op for både brøl og breakdowns. Musikken på deres nylige debutalbum "Echo" er både punket, rocket og fandens eksplosiv, og man fornemmer tydeligt, at bandet allerede har solid rutine bag sig og store muligheder foran sig.

Det er svært bare nogenlunde præcist at beskrive den musikalske galskab, danske NYREDOLK udsætter deres publikum for. Vi befinder os et sted i det mørke, kaotiske grænseland mellem hardcore og black metal med en hidsig, næsten smertefremkaldende lydproduktion. Det er totalt kompromisløst støjraseri med myriader af spændende detaljer for fans af crust-inspireret musik - med garanti en af de mest vanvittige COPENHELL-koncerter!

Tunge, rå og møgbeskidte riffs er det primære kendetegn ved LIFESICKs metalliske hardcore, som er et solidt dansk bidrag til genrens generelle genopblomstring i de seneste år. Der høres tydelige elementer af både fræser-thrash og mellemtempo-død i den tonstunge musik, der uden tvivl vil sætte publikums nakkemuskler på overarbejde.

Læs mere, se koncertdatoer, og køb billetter på copenhell.dk eller i den officielle COPENHELL-app.
05|05-2022
Festival/venue news
11|03-2020
Metalmoments news
29|08-2016
Metalmoments news
16|06-2016
Metalmoments news
05|08-2015
Festival/venue news
01|07-2014
Festival/venue news
29|06-2014
Festival/venue news
07|08-2013
Festival/venue news
05|08-2013
Festival/venue news
30|07-2013
Festival/venue news
30|06-2013
Festival/venue news
23|09-2012
Festival/venue news
03|05-2012
Festival/venue news
03|05-2012
Festival/venue news
14|01-2012
Festival/venue news
14|01-2012
Festival/venue news
22|09-2011
Festival/venue news
08|08-2011
Festival/venue news
19|01-2010
Festival/venue news
16|12-2009
Festival/venue news
17|07-2009
Festival/venue news
17|07-2009
Festival/venue news
12|02-2009
Festival/venue news
03|02-2009
Festival/venue news
12|10-2008
Festival/venue news
04|08-2008
Festival/venue news
17|07-2008
Festival/venue news
12|06-2008
Festival/venue news
03|06-2008
Festival/venue news
05|05-2008
Festival/venue news
01|03-2008
Festival/venue news
17|04-2008
Festival/venue news
21|03-2008
Festival/venue news
14|02-2008
Festival/venue news
24|01-2008
Festival/venue news

Show older news...

Latest uploads: