Copenhell - Special spirits (Danish)
COPENHELL lancerer spiritus på 66,6 procent!
”Baphomet” er brygget af Mikkeller, destilleret på et gedekranie og fås kun på Nordens vildeste festival
Det bliver næppe ondere og mere heavy metal. I samarbejde med det verdenskendte bryggeri, Mikkeller, kan COPENHELL nu præsentere ”Baphomet” – en spiritus direkte fra helvede.
”Baphomet” er på 66,6 djævelske procent, og er destilleret på et dansk gedekranie. Hele processen har taget præcis 66 dage og 6 minutter.
Ligesom sidste års hjemmebrændte ”Bark At the Moonshine” er ”Baphomet” en limited edition-vodka, og der er kun fremstillet 300 håndnummererede krukker i alt.
Mikkel Borg Bjergsø, direktør og grundlægger af Mikkeller udtaler:
“Efter Bark At The Moonshine sidste år var vi opsat på at fortsætte samarbejdet og gøre det endnu bedre og endnu vildere. Vi endte faktisk med at blive bremset af fødevarestyrelsen, som ikke satte pris på slagtede gedehoveder og parterede gedekid. Men vi endte alligevel et sted, hvor vi er tilfredse med slutresultatet. ”Baphomet” bliver et spark i folks heavy metal-løg, og vi glæder os til at stå derude med hævede syltetøjsglas og skrige 6-6-6 The Number of the Beast!”
Udover sprit og gedekranie er ”Baphomet” lavet på hemmelige urter, og Mikkeller vurderer selv, at det er den klart mest vovede spiritus, de nogensinde har lavet.
”Baphomet” kan kun købes på COPENHELL og snart på Mikkellers webshop – og kun i år.
Skål!